Jeg har bedt dig om at torsdag aften er du min og det er mig der bestemmer. Du blev glad, for du elsker når jeg tager bestemmer kasketten på og du får lov at smide kontrollen og være den submissive. For mig er det en hård opgave, men jeg gør det for dig, fordi jeg elsker dig, fordi jeg er din submissive tøs og kæreste. Jeg ved også at når legen først er i gang, så nyder jeg at have kontrollen over dig, nyder din hengivenhed i dit blik og dine lyde.
Jeg er så nervøs, det er i nu det er torsdag. Magter jeg det her, kan jeg klare rollen som den Dominerende. Giver mig selv et mentalt spark bagi, selvfølgelig kan jeg det, hvad kan gå galt??? Jeg ved jo at der ikke skal meget til for at give dig en skøn oplevelse, men alligevel er jeg pisse nervøs.
Vi ankommer i klubben, jeg klæder om. Bagefter får du udleveret min nøgle og jeg fortæller at jeg har lagt tøj frem. I aften skal du nemlig ikke bare være aben, i aften skal du være min slave-abe. Du får besked på, at du ingen rettigheder har til at pille på andre kvinder i aften, hvis du flirter, piller, kysser eller gør andre tilnærmelser, så får netop den kvinde ikke lov til at hjælpe mig senere med at bringe dig derud, hvor du savner at komme.
Jeg sender dig i spaen alene, med undskyldningen at jeg skal ryge. Tror godt du ved det blot er en undskyldning. Du ser så smuk ud, som du står der næsten nøgen, kun iklædt pik/nossering med den fine O-ring, hvori jeg har sat kæden fast, som nu er viklet fint rundt om din lækre pik. Jeg elsker dig så højt og bliver varm i kinderne af det frække smil du sender mig, da du sætter dig ned i spaen. Jeg står et øjeblik og nyder synet af dig, men løsriver mig, da jeg har en aftale i baren som du intet kender til.
Der står hun min smukke medhjælper, sammensvorne, henrivende veninde. Hun er så smuk og elegant i hendes lange gennemsigtige kjole. Vi hilser og begynder straks at bære alle mine redskaber op i SM-rummet.
Alt er klart nu, mit hjerte banker. Jeg mangler bare dig. Folk er stimlet sammen langs væggen for at overvære vores leg, shit jeg får præstationsangst. På med latexmasken, ved du vil tænde på synet af den om mit hoved, selvom jeg føler mig lidt som en haletudse med den på.
Nu sidder du foran mig på knæ, du ser forventningsfuldt på mig og veninden. Du glæder dig, det lyser ud af dine øjne. Nu er jeg tændt, jeg ved det bliver godt, jeg ved jeg magter det, jeg ved at jeg har magten og jeg kan føre dig lige derhen hvor jeg vil og hvor du ønsker at komme.
Det er så intenst, så frækt, så ydmygende, så kærligt, så hårdt, så blidt, så fantastisk. Se liderligheden, nydelsen i dine øjne, din pik der drypper, veninden der står på din pik med hendes fulde vægt, se hendes overraskende blik over hvor fed en følelse det faktisk er. Så frækt at slikke hendes fisse lige foran dig uden du har mulighed for at deltage, stikke fingene i hendes fisse og lade hende sprøjte foran dig, velvidende at du såååå gerne ville have haft det ud over din krop.
Det blev en helt igennem fantastisk leg, du gled længere og længere væk, dine lyde forandrer sig, bliver høje og dybe. Din vejrtrækning brummer og din krop ryster. Og med et er du væk, helt væk. Har aldrig oplevet dig så voldsomt i subspace. Du holder vejret, ryster, kramper som normalt, bare lidt mere voldsomt, men du brøler også, det lyder såååå vildt. Men jeg kan se at du har det godt, ved hvordan det er kropsorgasmer der ruller ud igennem din krop når du ryster og kramper, ved at du holder vejret for at den næste orgasme bliver endnu større. Det er så smukt og så vildt.
Endelig, endelig kommer smilet frem på dine læber, bredere end jeg har set det før. Faktisk ender du med at ligge og grine i noget der ligner 20 min uden overhovedet at være vendt tilbage til virkeligheden. Du har virkelig fundet et dejligt sted at være. Veninden og jeg griner med dig og vi har det skønt.
Vi nusser dig, er der for dig. Men pludselig og bestemt fjerner du min hånd. Du vil ikke berøring. Det har jeg ikke oplevet før og det gør mig ked, mit lorte dårlige selvværd rammer mig som en hammer. Jeg føler mig pludselig ganske lille. Bidder det i mig, men det er svært, har faktisk mest lyst til at begynde at tudbrøle. Du bryder ud i et nyt latteranfald, det smitter og skylder det meste af mine uønskede tanker bort.
Efter ca. 45 min kommer du til dig selv, du er så glad. Dine øjne lyser af glæde, du ser så lykkelig og mild ud. Kan se at dette ikke bare var en ”almindelig” tur i subspace, dette var et af dine livs bedste rejser og det var mig der var med til at give dig den sammen med vores fælles skønne, smukke, fantastiske veninder. Tusind tak Carpe Diem, fordi du ville hjælpe mig, kunne ikke have gjort det uden dig.
Dagen derpå. Hvad sker der lige her? Jeg føler mig ovenud lykkelig, men samtidig presser tårerne på. Det var så intens en oplevelse, det var ikke kun dig der fik en rejse til noget ukendt, det gjorde jeg vist også. Jeg er så stolt af mig selv, men føler mig forbandet sårbar. Tror jeg er ramt af det der vist kaldes Top-drop. Det er på en gang en skøn følelse og på samme tid helt igennem frygteligt. Heldigvis er jeg sammen med dig, vi er der for hinanden.
Jeg elsker dig mere end jeg troede var muligt. Tak fordi du har åbnet mit hjerte for kærligheden og lukket mig ind i dit.