Durex intense gel review

Det er ikke alle produkter der behøver at være dildoer, eller vibratorer. I dag har jeg nemlig kastet mig over et lidt anderledes produkt. Det er nemlig Durex Intense Orgasmic Gel som står for skud. Produktet er specielt udviklet til kvinder, som måske har lidt svært ved at opnå en orgasme af den ene eller anden grund. Det kan være både alene under onani, eller sammen med en partner i soveværelset.

Durex er en producent der ellers mest er kendt for at lave kondomer (se mere her), men denne gang har de kastet sig over et lidt anderledes produkt, nemlig en gel til kvinder som efter sigende skulle give både bedre, længere og mere intense orgasmer.

Selve produktet virker ved, at man påfører området omkring klitoris en lille smule af gel’en, og det skulle øge blodtilførslen i klitoris, og dermed gøre det muligt at få en bedre, og længerevarende orgasme.

Men lad os komme til selve testen.

Virker Durex Intense Orgasmic Gel?

Hvis jeg skal springe helt til det nemme svar, så – Ja, det virker, i hvert fald på mig!

Men lad os uddybe det lidt, da vi nu over et par gange har brugt produktet med succes. Det er nemt at påføre før brug, og så bare lige lad det sidde 4-5 minutter, eller indtil du rent fysisk kan mærke en prikkende, varm, kold, måske lidt underlig fornemmelse.

Hvorfor jeg skriver både varm og kold er fordi, at første gang jeg prøvede denne gel, der blev jeg godt nok i tvivl om hvorvidt det var behageligt. Netop fordi jeg ikke kunne beskrive følelsen helt, og jeg på ingen måde var vant til den. Men efter at have brugt det nogle gange, ja der vænner man sig til denne underlige fornemmelse, og det er bare med til at forstærke alt hvad der sker i området omkring klitoris. Selv de mindste berøringer kan virkelig få mig til at hvine af fryd.

Men ret skal være ret, selv om jeg i den grad nyder denne lille gel, så har jeg også hørt om nogle som den ikke virker på. Andre siger igen, at det ikke er en rar fornemmelse. Men jeg er slet ikke i tvivl. Når først du har vænnet dig til den prikkende fornemmelse, ja så er det altså også rigtigt rart.

Prisen på produktet lyder dyrt, men helt ærligt – Der skal ikke mere end et par dråber til før at det virker. Til sidst gik der nærmest sport i, at se hvor lidt jeg faktisk behøvede for at mærke det. Der er 10 ml, og jeg tror da jeg har brugt den 20 gange, og der er stadig noget tilbage.

En anden ting du skal tænke på er, hvis du har problemer med at komme, er 100 kr. så dyrt for at kunne få orgasme hver gang? Nej, det vil jeg ikke sige det er. Tværtimod – 100 kroner for 20 orgasmer er en femmer stykket. Jeg giver gerne fem kroner for en orgasme da, så længe den er god!

Nu er det jo ikke kun folk der har svært ved at få orgasme, der kan bruge Orgasmic Gel. Du kan også sagtens bruge det, hvis du bare gerne vil forstærke følsomheden dernede.

Produktet er også helt neutralt i både smag og farve, og du kan sagtens dyrke oralsex selv om du bruger det. Det er ikke farligt på nogen måde.

Køb Durex Intense Orgasmic Gel her >>

Se også

Test af We-Vibe Wish – Klitoris vibrator

Det var med stor glæde, at jeg modtog en pakke fra Sinful.dk den anden dag, …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.